Kom ud med dit budskab.
Også selv om du står overfor en knivskarp journalist og kun har få sekunder til at svare i.
Det er vigtigt at være godt klædt på, når du som leder eller dine ansatte skal optræde i medierne.
Ellers kan det virkelig ende galt.
For mange mennesker er det rigtig svært at koge al deres viden ned til overskrifter.
De bryder sig måske heller ikke om at skulle på TV, og de kan have svært ved at levere deres budskab i brudstykker af 10 sekunder i f.eks. et TV-interview.
Men sådan er virkeligheden, så hvorfor ikke være forberedt og uddannet?
Jeg træner og rådgiver i både budskab, skarpvinkling, sprog, kropssprog og stemmeføring.
Det kan både være med teori, men også interviewøvelser foran kamera.
Alt sammen afgørende for, at du eller dine ansatte får succes med jeres møde med pressen.